property maia

Det er alment kendt, at der er tre hovedårsager til, at akut vedligehold opstår. Uden præcise data er det svært at bestemme, hvilken type vedligehold der kræves for at bygningsdelen kan opretholde sin funktion, hvilket kan resultere i uventede og kostbare reparationer. En anden årsag er aktivitetsbaseret bygningssyn, hvor inspektioner fokuserer på at indsamle vedligeholdsaktiviteter på bygningsdele, som synligt trænger til det. Dette betyder, at man ofte overser eller ikke får opsamlet de nødvendige forebyggende aktiviteter, som sikrer lang levetid og forebygger problemer, der senere udvikler sig til større skader. Mangelfuldt vedligehold på ejendommen skaber et efterslæb, hvor nødvendige reparationer udskydes, og over tid kan føre til mere alvorlige problemer. Endelig kan ekstremt vejr hurtigt forværre bygningsdele og kræve akut vedligehold.

Når et FM-system implementeres, er det afgørende at skelne mellem, hvad der er kritisk og hvad der er vigtigt. Desværre sker det ofte, at beslutninger tages, der sigter mod at dække behov, der burde være kategoriseret som vigtige frem for kritiske. Dette kan føre til, at vrider systemets funktionalitet og at man billedligt talt tager en sko på hånden og kalder det en handske. Resultatet er en datamodel, der afviger fra den fysiske virkelighed, hvilket skaber en række udfordringer.

One intriguing aspect worth delving into is the relationship between the frequency of maintenance and the overall condition of the property.

Forestil dig en verden, hvor nye byggeprojekter er begrænsede af et strikt CO2 loft. Dette kunne betyde et fuldstændigt stop for nybyggeri, medmindre det kan kompenseres gennem CO2-reducerende tiltag andetsteds. Konsekvensen ville ikke kun være en ændring i byggebranchen men også en potentiel opblomstring i markedet for renoveringer. Bygninger, der tidligere var set som uøkonomiske at opgradere, kunne nu repræsentere værdifulde investeringer, da de tilbyder en vej til at fortsætte udvikling under de nye CO2-restriktioner.

I løbet af de seneste år har der været en markant hype omkring AI i Danmark, hvor stemningen var præget af en overvældende begejstring og løfter om teknologiens transformative potentiale. Men som tiden er gået, er det blevet tydeligt, at virkeligheden er mere kompleks end den forsimplede fremstilling, der blev præsenteret. Nu ser vi en bevægelse mod en mere realistisk tilgang, hvor fokus er på at forstå teknologiens begrænsninger og muligheder på en mere nuanceret måde.

Med et marked, der er låst fast af økonomiske udfordringer, øges fokus fra kapitalgevinster ved frasalg til at optimere det løbende afkast ved at gennemføre forbedringer og renovere. Dette er ikke kun en strategi for at bevare værdien af investeringer, men også en måde at optimere på, hvad de allerede ejer. Renoveringer og moderniseringer kan øge en ejendoms værdi betydeligt og sikre bedre afkast i fremtiden. Desuden kan sådanne forbedringer også tiltrække bedre lejere og øge lejeindtægterne.

Udfordringer ved vedligehold af kommunale bygninger

Store ejendomsbesiddere laver stort set tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner på samme måde, som de gjorde tilbage i 1990’erne. Fremgangsmåden tager typisk 3-5 dage, hvor en fagmedarbejder skal gå fra kælder til kvist og bagefter manuelt indtaste dataen.

I en tid, hvor bæredygtighed og klimaforandringer står højt på den globale dagsorden, er det vigtigt at se nærmere på de alternativer, der kan reducere vores miljøpåvirkning. En nylig publikation fra Aalborg Universitet, “Towards embodied carbon benchmarks for buildings in Europe: #2 Setting the baseline”, viser tydeligt, at vedligeholdelse og renovering af eksisterende bygninger er blandt de mest bæredygtige strategier for at reducere CO2-udledningen i byggeindustrien. Denne blogpost vil undersøge vigtigheden af disse alternativer, samt præsentere fakta og grafer fra rapporten for at understøtte dette argument.