Boligforeningen AAB skaber bedre boliger med AI og Proprty.ai
Boligforeningen AAB udlejer boliger i København og omegn. Ca. 20.000 almene boliger samt erhvervslejemål, hvilket udgør en betragtelig mængde kvadratmeter. Hos Boligforeningen AAB er der én og kun én målsætning, at skabe gode og sunde boliger til almindelige mennesker. Derfor skal vedligehold tilrettelægges så boligerne forbliver gode og sunde og fortsat er til at betale for. Derfor er #vedligehold af de mange m2 en kerneopgave for Boligforeningen AAB og de har indgået et samarbejde med Proprty.ai for at samarbejde om at sikre objektive datadrevne tilstandsvurderinger og vedligeholdsplaner.
Andreas Damm, Byggeri & Vedligehold siger følgende om samarbejdet: ”Proprty.ai har udviklet et koncept, der frigør store ressourcer i forhold til udarbejdelse af tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner. Tilmed baseret på objektiv dataindsamling, så de er fuldstændigt uden bias. Det kan spare store ressourcer både tidsmæssigt og økonomisk, der så kan anvendes bedre steder. Vores ambition med samarbejdet er at vi i endnu højere grad kan sikre sunde boliger til almindelige mennesker.”
Proprty.ai er stolte over partnerskabet og over at kunne bidrage til en sundere og effektiv indsats indenfor både byggeri og vedligehold hos vores partnere.