proprty.ai og Thylander indgår samarbejde for at optimere ejendomsforvaltning med kunstig intelligens

Velholdte ejendomme er kernen i en god lejeroplevelse og en solid, langsigtet forretning. At forstå ejendommenes tilstand har notorisk været en manuel og omkostningstung opgave, som kun giver et øjebliksbillede, og resultatet ender ofte i forældede PDF’er og regneark. Der er et behov for at blive mere effektiv og, ikke mindst, mere digitaliseret i disse arbejdsgange. Men denne effektivitet skal være skalerbar. Det er netop det, vi tilbyder med vores kunstige intelligens til tilstandsvurderinger og vedligeholdsplaner.

Vores AI-model er bygget på markedets nok mest komplette datasæt, og teknologien skalerer ved, at alle får en klogere kunstig intelligens, efterhånden som løsningen bruges på tværs af kunder. Dette har været et vigtigt parameter i overvejelserne hos Thylander.

Effektivitet og styrkede vedligeholdsplaner er ikke den eneste værdi, Thylander forventer at høste. Ved at have overblik over vores fremtidige vedligehold og renoveringsprojekter kan de også bedre målrette deres bæredygtighedsinitiativer, så de altid kan tage stilling til, hvad der skal til, og om der er noget, de samtidig kan gøre, som vil hjælpe os med at nå de ambitiøse bæredygtighedsmål.

Bjarke Mikkelsen, CEO for Thylander Group, udtaler: “For at skabe reel værdi gennem innovation er det nødvendigt at bruge teknologi til at forbedre effektiviteten og reducere miljøpåvirkningen. Vores samarbejde med Proprty.ai er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at vi kan implementere skalerbare løsninger, som forbedrer produktiviteten og giver langsigtede gevinster. Samtidig anerkender vi, at vi med brugen af kunstig intelligens står over for en opgave i at hjælpe vores kollegaer og samarbejdspartnere med adoptionen af ny innovation.”

Anders Holm Jørgensen, stifter af Proprty.ai, tilføjer: “Vi er stolte over at samarbejde med Thylander Group, som deler vores vision om at skabe mere bæredygtig og datadrevet ejendomsforvaltning. Vi ser frem til at støtte dem i deres arbejde, og det er med ydmyghed og stolthed, vi går til opgaven.”

Leave a Comment