property maia

Hvornår rammer Kunstig Intelligens for alvor erhvervslivet, og hvilke overvejelser bør man gøre sig? - proprty.ai

Written by Anders Holm Jørgensen | Oct 4, 2023 12:41:00 PM

Det potentiale AI har og den indflydelse det kan få for konkurrenceevne, produktivitet og innovation i både den private og offentlige sektor kan ikke overdrives. Det er ikke længere kun et forskningsområde eller et futuristisk koncept, men en praktisk løsning, der kan drive forretning fremad. Der er en fælles grundopfattelse om at AI kan bruges til at forbedre beslutningsprocesser, automatisere rutineopgaver og skabe nye forretningsmuligheder. Men at indføre AI i en virksomhed er ikke uden udfordringer og kræver planlægning.

Her er fem konkrete anbefalinger for virksomheder, der overvejer at implementere AI:

Den robuste business case: Gør jer nøje overvejelser om hvilke forretningsmæssige gevinster man ønsker at høste ved at indføre kunstig intelligens. Om det blot handler om øget kendskab og praktisk erfaring, eller produktivitetsforbedringer og konkurrenceevne. Vores råd er at det skal være klare målsætninger for top- og/eller bundlinje og rådet lyder at disse kvantificeres til specifikke forretningsmål med forventede afkast af investeringen (ROI).

Fremme adoption i organisationen: At nå de forretningsmæssige mål kræver en bred adoption hos medarbejderne. For at opnå disse skal der gennemføres tydelig kommunikation omkring de forretningsmæssige mål og hvad der forventes af medarbejderne, for at kunne indfri disse gevinster. Derudover skal medarbejderne skal kvalificeres til at interagere med kunstig intelligens, hvilket kræver oplæring og plads til praktisk anvendelse.

Ændret kontrakt mellem menneske og maskine: Virksomheder skal anerkende og tilpasse sig den ændrede dynamik mellem mennesker og maskiner. AI vil med al sandsynlighed ændre forretningsprocesser og måden hvorpå vi udfører opgaverne. Der er delopgaver som før blev gennemført af mennesker som nu varetages af maskiner og det handler om at sikre et miljø hvor der skabes en tillid og et samarbejde mellem netop menneske og maskine. I proprty.ai arbejder vi med konceptet ’Explainable AI’, som sikre gennemsigtighed og indsigt i hvordan den forudsigelser og svar på spørgsmål er fremkommet af den kunstige intelligens.

Strategiske teknologi- og leverandørvalg: Det at vælge den rette AI-teknologi og leverandør er afgørende. Virksomheder skal vurdere forskellige AI-løsninger og -platforme for at finde dem, der bedst matcher deres specifikke behov og som er skalerbare. Som nævnt kræver det en genskrivelse af kontrakten mellem menneske og maskine og derfor kræver det også at man har fokus på at sikre en nem og intuitiv brugeroplevelse for medarbejderne i teknologivalget. Således det føles trygt, intuitivt og legende at samarbejde med den kunstige intelligens.

Datastyring og Sikkerhed: Lad os slå fast, I ejer jeres eget data, punktum! og dette må man ikke afvige fra. Samtidig skal man forstå at AI modellerne udvikler sig på baggrund af disse data og det kræver at man stiller krav til sin leverandør om integritet i modellerne og sikkerhed for eget data forbliver eget.

God fornøjelse på jeres rejse ind i en verden af adoption af kunstig intelligens!